Jeg er glad for at du har fundet vej hertil.

Mit navn er Cherie, og jeg tilbyder psykoterapi til dig, der har brug for at blive mødt i et nærværende og trygt rum.

Gennem samtaleterapi kan vi sammen udforske de områder af dit liv, hvor du føler dig fastlåst, udfordret eller søger en dybere forståelse af dig selv.

“Når vi tør møde os selv som vi er, begynder forandringen helt af sig selv.”

Oplever du udfordringer i dine relationer?

Mit speciale er relationer – både dem, vi har til andre, og ikke mindst den vigtigste relation: den, vi har til os selv.

Lad os tage en 15 minutters uforpligtende telefonsamtale, hvor du kan afklare om terapien er noget for dig.

Oplever du fx.:

– Et ønske om at mærke dig selv bedre og opnå en dybere kontakt til dine følelser og behov?

– At gentagne mønstre i dine relationer gør det svært at komme tæt på andre?  

– Udfordringer i dine nære relationer, hvor sårbarhed og forsvar skaber afstand?  

– Følelser af angst, perfektionisme, usikkerhed eller skam, der hæmmer din livsglæde?  

– Vanskeligheder med at finde dine grænser?

Gestaltterapi og min metode

Gestaltterapi – et møde i nuet 

Gestaltterapi er en retning inden for psykoterapi der handler om at være til stede i nuet. Sammen arbejder vi med de følelser, tanker og kropslige fornemmelser, der opstår lige nu og her. Det er en terapiform, der hjælper dig med at blive opmærksom på dine egne mønstre, så du kan skabe en dybere forbindelse til dig selv.

Min tilgang er dybt forankret i relationer. Hvordan vi møder andre og os selv, og hvordan de møder os, kan skabe både glæde og udfordringer. Gennem terapien hjælper jeg dig med at undersøge disse relationer, så du kan forstå og bearbejde de oplevelser, der måske har gjort ondt, eller som du ønsker at udvikle.

Praktisk information

Her finder du alt det praktiske om vores samarbejde

  • Lokation: Mine sessioner foregår i Livets Klinik, Blårgrådsgade 33, København eller online, hvis det passer dig bedre.
  • Priser: En individuel session varer 60 minutter og koster 780 kr. . 
    Forløb kan variere afhængigt af dine behov, og vi taler altid om, hvad der giver mening for dig.
  • Afbudspolitik: Hvis du bliver forhindret, er det vigtigt, at du giver besked senest 24 timer før din aftalte tid på 27137514. Ellers opkræves der et gebyr på fuld pris for udeblivelse.
  • Betalingsmuligheder: Betaling sker efter hver session via MobilePay eller kontant.

Som medlem af Dansk Psykoterapeut Forening, følger jeg altid foreningens etiske retningslinjer for at sikre din tryghed i terapiforløbet.

Har du spørgsmål om forløbet eller vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte mig.

Vil du booke en terapisession?

Udfyld kontaktformularen, så finder vi en tid til vores første samtale.